Her er svarene på det kunderne oftest spørger om — fra hvilke telestater der skal til, til installation, drift, abonnement og fejlfinding. Finder du ikke svaret, er du altid velkommen til at skrive til os.
De fleste spørgsmål vi får, handler om ét: virker det sammen med det gulvvarmeanlæg jeg allerede har? Her er det korte svar.
Kun to ting: du skal have en shunt, og telestaterne på kredsene skal være 24V. Det er det eneste tekniske krav. Har du det, kan vores styring kobles på.
Det står næsten altid trykt på selve telestaten. Er du i tvivl, så tag et billede og send det til os — så kigger vi med.
Ikke som det er nu. Systemet kræver 24V. Vi håber at kunne lave en 230V-version, men der gælder andre godkendelseskrav for produkter med 230V på udgangen, så vi kan ikke sige hvornår. Flere kunder har i stedet skiftet deres telestater ud med 24V-modeller og er kommet godt i gang.
Nej. Du genbruger de telestater du allerede har siddende, så længe de er 24V. De flyttes bare over på den nye styreboks.
NC (normally closed) på 24V er det du skal bruge. Vi anbefaler ikke ét bestemt fabrikat — de gængse 24V NC-telestater virker fint.
Vores styring erstatter din nuværende gulvvarmestyring — den lægges ikke oven på den. Så din gamle styreenhed tages ned, og telestaterne flyttes over på vores boks. Det gælder også Danfoss Link.
Systemet er lavet til at du selv kan sætte det op. De fleste er færdige på et kvarter.
Du kan selv. Det tager typisk omkring et kvarter, og appen guider dig igennem. Se hele processen i vores video: https://smart-gulvvarme.dk/installation-pa-15-minutter
Ikke endnu. Vi har ikke et fast samarbejde med VVS- og el-installatører, men vi arbejder på en løsning hvor man kan bestille installation. Indtil da må du kontakte en installatør direkte, hvis du ikke vil selv.
En stjerneskruetrækker til at tage låget af boksen. Ledningerne fra telestaterne sættes i fjederbelastede connectors.
Den plejer at kunne stikkes lige i. Er ledningen for blød, kan du tage en lille flad skruetrækker og trykke de orange stifter ind, mens du fører ledningen helt ind.
På udgangen mærket "Out" på printet — den sidder lige ved siden af strømindgangen. Selve pumpen skal stå på konstant tryk. Er du det mindste i tvivl, så lad en installatør tage den del: det er indgreb i din varmeinstallation, og vi er ikke ansvarlige for selve VVS- og el-arbejdet.
Kort om hvad der egentlig sker, når systemet kører.
Sensorerne overtager rollen som termostater og måler temperatur og luftfugtighed i hvert rum. Målingerne styrer ikke ventilerne direkte — de sendes videre til vores backend, hvor AI-delen regner ud hvad der skal ske. Systemet bygger en model for hvert enkelt rum, så det ved hvordan netop det rum reagerer på sol, vind og temperatur, og bruger vejrudsigten til at varme op i forvejen frem for at reagere bagefter. Beslutningen sendes tilbage til styreboksen, som åbner og lukker for de enkelte kredse via telestaterne. Dine trådløse rumtermostater bliver dermed overflødige.
Regn med 6-8 uger, før det er rigtig stabilt. Nogle oplever at det går hurtigere — det kommer an på huset og i høj grad på vejret. Modellen bliver først god, når den har set forskellige vejrtyper: har de første seks uger været solskin, og slår vejret så om til regn, har systemet ikke set den situation før og skal lære den at kende. Det virker fint imens; det bliver bare mere og mere præcist undervejs.
Komfortvarme sikrer, at der altid tilføres lidt varme til gulvet, uanset hvad lufttemperaturen siger — så gulvet ikke føles koldt at gå på. Du finder den i appen under indstillinger for det enkelte rum, og komfortniveauet er reelt bare en nedre grænse for, hvor meget der som minimum skal sendes ud på kredsen.
Nej, de måler lufttemperaturen i rummet. Måling af selve gulvoverfladen understøtter vi ikke i dag. Til gengæld sørger komfortvarmen for, at gulvet altid tilføres lidt varme, så det ikke føles koldt at gå på.
Systemet består af hardware du ejer, og en tjeneste der kører i skyen. Her er hvad det betyder.
Fuld funktionalitet: AI-optimering baseret på vejrprognoser, fuld datavisning og statistik, overvågning af batteri- og online-status samt løbende softwareforbedringer.
Via din konto på smart-gulvvarme.dk eller i appen. Opsigelsen får virkning ved udgangen af den periode du har betalt for, og der refunderes ikke for en påbegyndt periode.
Systemet kommunikerer stadig med vores backend, og du kan fortsat styre temperaturen i de enkelte rum. Men AI-delen er ikke inde over. Du får altså en almindelig reaktiv styring uden vejrbaseret forvarmning, uden statistik og historik og uden de løbende optimeringer.
Ja. Der findes allerede et API, som kan integreres med Home Assistant. I dag kræver det lidt teknisk snilde, men API-adgangen er vejen frem: planen er at åbne systemet mere op, så det bliver nemmere at bruge sammen med det smarthome du allerede har.
Temperatur, luftfugtighed og batteristatus fra sensorerne samt data fra styreboksen. Det bruges til at optimere varmestyringen i AI-modellerne. Data behandles fortroligt efter GDPR og opbevares hos cloud-partnere i EU. Du kan til enhver tid bede om indsigt eller sletning.
De problemer vi oftest hjælper med — og hvad du selv kan tjekke først.
Tjek i denne rækkefølge:
Kig først på fremløbstemperaturen. 40 grader er lige i overkanten, og kombineret med komfortvarme kan det sagtens gøre rummene for varme. Prøv at sænke fremløbet til omkring 35 grader og skru komfortniveauet et trin ned.
Det handler næsten altid om afstand. En extender løser det i langt de fleste tilfælde — skriv til os, så finder vi ud af det.
Nej. Den skal kun have strøm via et USB-C-kabel, så virker den. Der fandtes tidligere en model der skulle konfigureres, men det gælder ikke længere.
Cirka midt mellem styreboksen og den sensor der ikke kan nå.
Det praktiske omkring bestilling, levering og fortrydelse.
For hardware trækkes beløbet først, når varen sendes afsted. Abonnementet betales forud for hver periode — og har du en prøveperiode, sker første trækning ved prøveperiodens ophør, medmindre du har opsagt inden da.
Vi tilstræber at sende varer afsted hver dag. Vi er et lille firma, så der kan gå lidt længere når der er travlt — men du får et track & trace-nummer så snart pakken er afsendt, og kan følge den hele vejen hjem. Er en vare i restordre, fremgår det af din ordrebekræftelse.
Ja, du har 14 dages fortrydelsesret på hardwaren fra den dag du modtager den. Returneres varen i en stand hvor den ikke kan sælges som ny, fratrækkes en værdiforringelse i returbeløbet.
Så hjælper vi dig i gang. Skriv til os — gerne med et par billeder af din installation og af telestaterne. Langt de fleste problemer viser sig at være noget vi kan løse over mail, og vi vil hellere bruge tiden på det end have en kunde der ikke kommer i gang. Ud over det har du naturligvis den almindelige fortrydelses- og reklamationsret.
Ja, 2 års reklamationsret på hardware efter købeloven, for fabrikations- og materialefejl. Den dækker ikke fejl fra forkert brug, ydre forhold eller almindelig slitage — herunder batterier.
Nej. Vi styrer gulvvarmen. Har du et hus med både gulvvarme og radiatorer, skal du beholde din nuværende radiatorstyring ved siden af.
Det er antallet af telestater der afgør det — ikke antallet af shunte. Én boks har 16 udgange og styrer dermed op til 16 telestater, én pr. udgang. Har du flere shunte der sidder tæt på hinanden, kan de sagtens dele én boks. Er der langt imellem dem, eller har du mere end 16 telestater, bruger du flere bokse, og de sættes op sammen i appen.
Lige nu kan du kun lægge én styreboks i kurven ad gangen. Skal du bruge flere, så afgiv din bestilling og send os en mail bagefter — så tilføjer vi resten til ordren. Vi er ved at rette det, så du kan bestille flere på én gang.
Én pr. "logisk" rum. Et åbent køkken-alrum klarer sig typisk fint med én sensor, fordi du alligevel vil have samme temperatur i hele arealet.
Ja. Hver telestat får sin egen udgang på boksen, og i appen kobler du dem til samme rum. Styringen regulerer dem så samlet ud fra rumsensoren, så du får en jævn temperatur.
I ca. 160-180 cm højde, et sted uden træk og uden direkte sollys. Sollys og træk giver sensoren et forkert billede af rummet og påvirker beregningerne.
Du kan installere når som helst. Sætter du systemet op uden for fyringssæsonen, har det god tid til at lære huset at kende inden det for alvor skal arbejde — og du får glæde af komfortvarmen i mellemtiden.
Den kobler al automatisk styring fra og sender den effekt ud, du selv vælger. Den er god til at teste med, men systemet regulerer ikke selv, så længe den er slået til.
Failsafe er en frostsikring. Mister boksen forbindelsen i en kold periode, tænder den udgangene skiftevis, så huset ikke fryser. Det er en nødfunktion — ikke en erstatning for normal drift.
Ja, det kører automatisk. Du skal ikke sætte noget op. Muligheden for selv at kunne indstille det er en forbedring vi kigger på.
Cirka 7 dage. Vi arbejder på at udvide det.
Ja. Sender en sensor ikke data i 2 timer, får du en notifikation i appen. Du får også besked, når batteriet er nede omkring 10 %.
Til hele den intelligente del. Styreboksen sender sensordata til vores backend, hvor der bygges unikke AI-modeller til hvert rum — så styringen ved hvordan netop det rum reagerer på sol, vind og temperatur. Derfra hentes også vejrudsigten, som bruges til at forudsige energibehovet og varme op, før problemerne opstår. Og det er forbindelsen der gør, at du kan følge forbruget og justere indstillinger i appen, uanset hvor du er.
Styreboksen kan sættes på nettet enten via WiFi på 2,4 GHz eller med et netværkskabel.
Ja. Både firmware i styreboksen og forbedringer i appen kommer automatisk — du skal ikke gøre noget.
RSSI er et mål for signalstyrken mellem sensor og styreboks. Der sendes meget få data, så det skal ikke være specielt stærkt — er værdien bedre end omkring -97 dBm, plejer det at virke fint.
Over et år, og med gode batterier op til to. Du får en notifikation i appen, når der er omkring 10 % tilbage.
Nej.
Det afhænger så meget af huset, at vi ikke vil sætte et tal på. Gevinsten ligger i at varmen bruges mere præcist: i stedet for at reagere når rummet er blevet koldt, varmer systemet op i forvejen ud fra vejrudsigten og en model for det enkelte rum. Det er dét, der fjerner de svingninger hvor man skiftevis overopvarmer og efterjusterer.
Smart-Gulvvarme.dk drives af Elkjær IT ApS, CVR 32837581, Tendrup Møllevej 95, 8543 Hornslet.